Gang på gang har 21-årige Søren Vosgerau vist sit niveau på den stærke danske scene i 2022, hvor han kronede værket med en sølvmedalje til U23-mesterskaber i oktober. I 2022 skal han prøve sit talent af på en endnu større scene, da han skifter til Riwal Cycling Team.

Og den unge rytter fra Skanderborg kan slet ikke vente med at trække i trøjen og angribe i 2022.

“Hver gang jeg har snakket med Sebastian har jeg bare fået julelys i øjnene. Det er en drøm, der går i opfyldelse. Det har altid været et mål at blive kontinentalrytter, og så at blive det på Riwal Cycling Team, det er der, jeg allerhelst vil blive det,” siger Søren Vosgerau, der allerede har planer om at bygge videre på sin stærke sæson i år.

“Ambitionen er at løfte mit niveau yderligere. Jeg har bevist, at jeg kan køre med i toppen herhjemme, så jeg glæder mig til at vise, at jeg også kan gøre det i UCI-løb - for det tror jeg virkelig på, at jeg kan. Riwal Cycling Team’s kørestil passer perfekt til min måde at køre på. Jeg vil angribe cykelløbene, så man er på forkant – og det er sådan, jeg har oplevet Riwal Cycling Team i år,” siger Søren Vosgerau, der i 2021 har tilføjet to sejre og en masse topresultater til sine palmares.

Læs mere om Søren Vosgeraus skifte her: