Der bliver to Eriksson’er på Riwal Cycling Team i 2022. Lucas Erikssons talentfulde lillebror, Jacob Eriksson, bliver nemlig en del af Danmark bedste cykelhold i 2022. Og den unge svenske rytter glæder til at prøve sig selv af. 

“Jeg tror, at der bliver rigtigt godt. Jeg har været ved Team Coop i tre år, og jeg har nydt det, men jeg tror, at Riwal Cycling Team er et skridt opad for mig. Løbskalenderen og holdet føles som noget af det nærmeste, du kan være på at være på et Pro Team. Jeg ser meget frem til det,” siger Jacob Eriksson, der vil udvikle sig yderligere efter en stærk sensommer, hvor han blandt andet blev 9’er i det svære norske etapeløb Arctic Race of Norway. 

“Jeg vil forsøge at bygge på til næste år - både for at hjælpe mine holdkammerat men også for at tage min egen chance, når den byder sig. I år har jeg taget et skridt fremad. Jeg har lavet bedre resultater, og jeg endte sæsonen med to topresultater,” siger Jacob Eriksson, der kørte i top-5 to gange i Uno X Development Weekend. 

Og at have sin bror Lucas på Riwal Cycling Team i 2022 kommer også til at hjælpe Jacob Eriksson på flere måder.

“Det bliver meget nemmere at komme til et nyt hold, når du allerede kender nogen. De seneste år, når vi har kørt mod hinanden i nogle løb, så har det været som om, at jeg har haft en ekstra holdkammerat i feltet, men nu bliver vi faktisk holdkammerater, så jeg tror det bliver en fordel at have min bror på holdet,” siger han.

De to Eriksson-brødre kommer til at supplere hinanden godt i de kuperede finaler i 2022 spår ledende sportsdirektør på Riwal Cycling Team, Sebastian Andersen.

“Jeg glæder mig meget til at have endnu en Eriksson på holdet. På Team Coop har han kørt mange af de løb, som vi også har, og han har været toneangivende for dem. Både Jacob og Lucas er talentfulde, så vi får bare to ryttere, der kan sidde med i alle de fede finaler,” siger Sebastian Andersen, der tror på, at Jacob Eriksson kan fortsætte med at skabe resultater for sig selv.

“Vi skal prøve at køre for ham i nogle af løbene. Med ham kommer vi til at have en ekstra mand i finalerne, og om han så skal arbejde sig ud for Lucas eller om han skal køre sin egen chance, det ser vi til den tid. Han har hvert fald evnerne til at køre finaler i et bakket terræn,” siger Sebastian Andersen.

Jacob Eriksson bliver den 5. rytter på Riwal Cycling Team i 2022, der allerede består af Lucas Eriksson, Elmar Reinders, Mathias Bregnhøj og Morten Nørtoft.