Riwal Cycling Team kommer tilbage til Circuit des Ardennes i Frankrig med gode erfaringer. I den seneste udgave i 2019 endte det nemlig både med en etapesejr og en sammenlagt sejr i det franske etapeløb. 

Derfor er forhåbningerne også at man kan kæmpe med om sejren igen på de fire etaper i det kuperede franske landskab. Her bliver det særligt lørdagens etape, der bliver afgørende, da flere hårde stigninger skal passeres. 

I alt løber Circuit des Ardennes over fire kuperede etaper, hvor der ikke er plads til at have en dårlig dag, hvis man vil kæmpe med om den samlede sejr. 

Riwal Cycling Team til Circuit des Ardennes:
Jesper Hansen, Lucas Eriksson, Morten Nørtoft, Elmar Reinders, Nick van der Lijke og Christoffer Lisson.