Ruteprofilen sagde grus og bakker i et svært belgisk terræn i Dwars door het Hageland for Riwal Cycling Team. Feltet som Danmarks Cykelhold, Riwal Cycling Team, kørte i, bestod nok engang af både World- og ProTeams, så niveauet og farten var høj.

De mange grus og brostensstykker tyndede ud i feltet, men det afgørende punkt kom først, da løbet skulle ind på de afsluttende omgange, hvor der var et par stejle bakker med brosten.

Da feltet kom ind på de afgørende omgange med cirka 50 kilometer igen blev fronten af løbet splittet op. En gruppe på syv ryttere slap væk, mens at et stærk decimeret felt fandt sammen på de sidste 15 kilometer af løbet. Riwal Cycling Team havde både Nick van der Lijke, Tobias Kongstad og Lucas Eriksson i gruppen, men da flere af de store hold havde en mand ude foran var det ikke en organiseret jagt.

Særligt Tobias Kongstad lagde masser af energi forrest i feltet for at minimere forspringet, men desværre var der ikke mange andre i gruppen, der gik med rundt i førerarbejdet. Derfor holdt de syv foran hjem, hvor Rasmus Tiller tog sejren. Nick van der Lijke blev den bedste Riwal Cycling Team rytter på en 34. plads i forfølgergruppen, mens Tobias Kongstad blev 39 og Lucas Eriksson blev nummer 42.

Søndag skal Danmarks cykelhold, Riwal Cycling Team, igen op imod flere af de profesionelle hold, når holdet er til start i Elfstedenronde.