Der ventede Riwal Cycling Team en lang finalestigning i Lillehammer GP i Norge lørdag. Og det var tydeligt fra start, at det var den stigning, der skulle afgøre løbet, så dagens udbrud kom til kort på vej ind på bjerget. 

Riwal Cycling Team havde grundet skader kun fire ryttere til start, men det var også rigeligt til at sætte et stort mærke på løbet. 

Lucas Eriksson tog nemlig teten med 3 kilometer til mål, hvor han angreb fra frontgruppen og fik lavet et hul. Tempoet forblev dog højt, og han blev hentet af en meget selektiv gruppe igen. Tempoet blev skruet i vejret og selvom Riwal Cycling Team's svenske rytter et par gange åbnede et hul op til gruppen kæmpede han sig hele tiden tilbage. 

Og i den absolutte finale gravede han endda endnu flere kræfter frem, da han spurtede sig til en 3. plads, mens at sejren gik til Uno X Pro Cycling's Idar Andersen, der havde det ekstra overskud til sidst. 

Riwal Cycling Team var også til start i Classic Loire Atlantique i Frankrig. Her blev Tobias Kongstad Riwal Cycling Team's bedste rytter, da han sluttede på en 17. plads i et meget hårdt og vådt løb.