Riwal Cycling Teams hollandske rytter Elmar Reinders skal holde en mindre pause, da han skal have en mindre operation i knæet.

Sæsonstarten bliver udskudt en smule for Elmar Reinders, da han skal opereres i knæet. Lørdag mærkede han smerte i knæet, og de første undersøgelser har vist, at det ser ud til at være et stykke løs menisk, der forårsager det.

Han skal derfor opereres for det i denne uge, hvorefter der venter ham en mindre periode med genoptræning.

“Det er altid træls, når sådan noget sker, men da Corona allerede har udskudt nogle løb, så ligner det kun at jeg misser Grote prijs Jean - Pierre Monseré. Men ikke mere end det,” siger Elmar Reinders.

Den 28-årige hollænder kan forvente at være tilbage på cyklen allerede sidst i næste uge.