Riwal Cycling Team og Rasmus Quaade satser på at rykke et niveau op igen, og den 31-årige rytter ved, at han skal være i balance for at få at nå sine mål i 2021. 

Rasmus Quaade er en eminent motor, når han sidder på sin cykel. Men den tidligere danske enkeltstartsmester ved også, at det kræver andet end gode ben for, at han kan præstere på sit højeste niveau. Det kræver, at hovedet også er helt klar. 

“Jeg har to punkter, der er vigtige for mig i år. Det vigtigste vil være at bevare en rolig og afslappet tilgang til cykelløbene, da jeg klart præsterer bedst, når jeg er i balance - både fysisk og mentalt. Men jeg vil også arbejde lidt på mit antrit og min hurtighed, da jeg på den måde vil få bedre placeringer i mange cykelløb,” siger Rasmus Quaade. 

Den 31-årige rytter ved også, at selvom man er i topform, så kan sejrene glippe. Men succes kan måles på mange måder, forklarer han.