Det bliver fortsat med hjælp fra Stages Cycling, at rytterne på Riwal Cycling Team skal aflæse deres indsats på cykling. Den amerikanske virksomhed og Riwal Cycling Team har nemlig forlænget samarbejdet, så Danmarks bedste cykelhold også skal køre med Stages Cycling’s wattmålere og deres cykelcomputer Dash.

Stages Cycling har været en del af Riwal Cycling Team siden 2019-sæsonen, og de ser frem til endnu en sæson med det danske mandskab.

”Stages har brug for topatleter til at teste vores produkter i de mest udfordrende omgivelser,” siger Pat Warner, Stages Cycling's Senior Vice President of Product Development.

“Det er et bevis på pålideligheden og nøjagtigheden af vores produkter, at de bedste ryttere I verden burger Stages. Vi kunne ikke være mere begejstrede for at fortsætte vores samarbejde med Riwal Cycling Team, og vi hepper på holdet for en succesfuld 2022-sæson,” siger han.

For ledende sportsdirektør på Riwal Cycling Team Sebastian Andersen, er det et stort boost at have et kvalitetsbrand som Stages Cycling til fortsat at støtte holdet.

”Selvom vi angriber løbene fra front, så er det bare blevet vigtigere og vigtigere for rytterne at kunne analysere på deres data efterfølgende. Det hjælper til at give dem et billede af deres præstation, men også i træning er den data, vi får, bare utroligt vigtigt for at ramme vores topniveau, så derfor er vi virkelig glade for, at vi også i 2022 kommer til at bruge Stages Cyclings wattmåler og Dash-cykelcomputer,” siger Sebastian Andersen.

Stages:

Stages har været i branchen for cykelteknologi i over 10 år med massevis af med medarbejdere, der har bragt ekspertise fra industrien ind i virksomheden. Stages er globalt førende inden for produktionen af cykelteknologi. We. Love. Cycling.