En af Riwal Cycling Teams trofaste sponsorer Securitas er også en del af holdet i 2022, da man har forlænget aftalen, så den gælder for endnu en sæson. Derved er Securitas nok engang at finde på Danmarks bedste cykelholds tøj og som en del af erhvervsnetværket på Riwal Cycling Team.

Securitas har været en fast del af Riwal Cycling Team siden 2018, og Tom Laursen, Vice President Solutions Europe i Securitas, glæder sig over fortsat at være med på Danmarks bedste cykelhold.

”Vi er glade for endnu en gang at støtte op om Riwal. De er et stærkt hold, der forstår at sætte rammen om toppræstationer. Det er teamwork, når det er bedst, og det er noget vi som virksomhed kan kende os selv i,” siger han.

Direktør ved Riwal Cycling Team, Mogens Tveskov, er også glad for, at Securitas fortsat støtter op om Riwal Cycling Team.

”Securitas er en af vores mest loyale sponsorer, og de har en stor andel i, at vi står, hvor vi er i dag som Danmarks bedste cykelhold. Den fortsatte støtte glæder vi os til at betale tilbage på landevejen og levere nogle store præstationer i 2022, så jeg ser meget frem til at have Securitas med på holdet i endnu en sæson,” siger Mogens Tveskov.

Securitas:

Securitas leverer samlede sikkerheds- og brandsikkerhedsløsninger til virksomheder i alle størrelser. De leverer samlede løsninger på tværs af vagtydelser, overvågning, alarm, videoovervågning, elektronisk sikring og brandsikkerhed passeret på kundernes behov og branche.