“Alle rytterne er stærke cykelryttere. Med Jesper Hansen synes jeg, at vi har én, som allerede har vist et niveau, som er over mange cykelryttere. Jeg er overbevist om, at han kommer til at ‘shine’, og han bliver vores ubestridte leder i mange af de største cykelløb,” forklarer Michael Skelde, der også peger på holdets unge svensker Lucas Eriksson, som en man skal holde øje med.
“Jeg har kæmpestore forhåbninger til Lucas Eriksson, som jeg tror på kan udvikle sig til at blive en fantastisk endagsrytter. Han har allerede vist, at han kan køre i top 20 i de største løb i verden,” siger Michael Skelde.
Med 10 ryttere kommer Riwal Cycling Team til at køre et single-program for at kunne fokusere sin indsats. Men selvom holdet er et kontinentalhold, så forventer Michael Skelde, at man vil kunne levere på et højere niveau.
“Vi står med et stærkt og rutineret hold. Alle vil være med til at vise, at vi er på en rejse tilbage til at være et professionelt hold, så vi har en ambition om at køre løbene som et professionelt hold. Vi har sat et fremragende hold sammen, der både menneskeligt og socialt vil fungere rigtigt godt, og vi kan køre med om de store resultater rundt om i Europa,” siger Michael Skelde.
Team Riwal Cycling består i 2021 af:
Adrie Lindeman (NED)
Christoffer Lisson (DK)
Elmar Reinders (NED)
Jesper Hansen (DK)
Jesper Schultz (DK)
Kim Magnusson (SWE)
Lucas Eriksson (SWE)
Nick van der Lijke (NED)
Rasmus Quaade (DK)
Tobias Kongstad (DK)