Elmar Reinders vinder Arno Wallard Memorial

Riwal Cycling Team tog sin 5. UCI-sejr i 2022, da hollandske Elmar Reinders udnyttede et stærkt holdarbejde til at slippe afsted i finalen og tage sejren i det hollandske endagsløb Arno Wallaard Memorial.

Riwal Cycling Team tog sin 5. UCI-sejr i 2022, da hollandske Elmar Reinders udnyttede et stærkt holdarbejde til at slippe afsted i finalen og tage sejren i det hollandske endagsløb Arno Wallaard Memorial.

Riwal Cycling Team leverede igen en europæisk toppræstation, da hollandske Elmar Reinders søndag vandt det hollandske endagsløb Arno Wallaard Memorial, og Elmar Reinders kigger allerede mod den næste målstreg, efter at han har taget sin 4. sejr i år.

“Det er altid fedt at starte sæsonen med nogle sejre – det giver mig masser af selvtillid, men jeg er altid motiveret for at vinde, så jeg vil fortsætte med at jagte sejrene,” siger Elmar Reinders efter løbet.

Sammen med sine holdkammerater på Riwal Cycling Team fik han lagt et hårdt pres på løbet, hvilket gjorde at han kunne slippe væk i finalen.

Både Elmar Reinders, Morten Nørtoft og Alexander Salby lykkedes nemlig med at komme afsted i en mindre gruppe, da arbejdede godt sammen om at holde feltet bag sig. Forspringet lå længe under et minut, men et stædigt føringsarbejde gjorde det klart, at udbruddet skulle afgøre løbet mellem sig.

Derfor blev der også angrebet i højre og venstre, da løbet kom ind på de sidste 40 kilometer, og her kom Elmar Reinders afsted sammen med to andre ryttere, og de fik sammen opbygget et forspring. Derfor skulle finalen også afgøres mellem de tre, og her viste Riwal Cycling Team-rytteren sin styrke, da han i en hård spurt kunne presse cyklen først over stregen.

”Det var et typisk hollandsk løb, hvor der var masser af vind, og løbet blev bare splittet og kom tilbage igen og igen. Jeg sagde til Morten og Salby, at folk ville forsøge at slippe væk fra gruppen, så vi var nødt til at fortsætte med at angribe for at vinde. Vi skulle ud foran og køre væk fra gruppen,” siger Elmar Reinders.

”Jeg tænkte at det var bedst at angribe tidligt, da det ikke var ovre for feltet endnu, og jeg ved, at hvis vi kører 30/40 kilometer i front, så har jeg stadig en god spurt. Men man ved aldrig I en spurt, men i Olympia Tour slog jeg Zijlaard flere gange, så jeg troede på det,” siger han.

Og planen lykkedes for Riwal Cycling Team og Elmar Reinders, da han henviste Maikel Zijlaard og den tidligere Riwal Cycling Team-rytter Tobias Kongstad til de andre pladser på podiet.