Riwal Cycling Team markerer sig som Danmarks bedste cykelhold, og samtidigt har holdet en af sine bedste sæsoner nogensinde.
I 2021 kører Riwal Cycling Team igen som kontinentalhold efter, at pandemien tog hårdt på cykelsporten. Det er dog stadig et enormt stærkt mandskab med ryttere som Nick van der Lijke, Lucas Eriksson og Elmar Reinders. Samtidigt vender den danske profil Jesper Hansen hjem efter flere år på World Tour’en.
Sæsonen er stadig præget af pandemien og aflysninger, men hen over sommeren får Riwal Cycling Team virkelig fart i cyklerne. Nick van der Lijke vinder UCI-etapeløbet Kreiz Breizh Elites, og Lucas Eriksson tager både en etapesejr og den samlede sejr i UCI-etapeløbet Circuit des Ardennes. Samtidigt viser Elmar Reinders sin styrke, da han vinder 3 UCI-sejre inden for en måned.
Med danske øjne vil sæsonen dog mest af alt blive husket for en dominerende præstation på 3. etape af PostNord Danmark Rundt, hvor Riwal Cycling Team satte størstedelen af det professionelle felt til vægs og kun den absolutte verdenstop kunne overgå Danmarks bedste cykelhold, der endte med at have to mand i top-10.