hele Danmarks cykelhold

- og Vi er Danmarks bedste cykelhold

Vi er dét danske cykelhold, som danskerne hepper på, når de store cykelløb køres i Danmark og Europa. Riwal Cycling Team angriber, vi er i offensiven og vi bruger hver en muskelfiber i fronten af løbet på at jagte sejren – hver eneste gang.

Siden 2009 har vi været angrebet på de danske og europæiske landeveje, og vi vil fortsat kæmpe for at placere et dansk cykelhold først i feltet og øverst på resultatlisten i de store cykelløb.

I 2022 består Riwal Cycling Team af 7 danskere, 2 hollændere, 2 svenskere og 1 luxembourger.

Skal du være en del af Riwal Cycling Team på landevejen? Så kan du købe dit eget sæt cykeltøj her.

Vores historie

Platform A/S tiltrådte som navnesponsor ultimo 2014, og holdet hedder ved sæsonstart 2015 Riwal Platform Cycling Team. Generelt kører holdet stærkt på de danske landeveje, og holdet har også fået tilgang af unge talentfulde ryttere som Nicolai Brøchner, Tobias Kongstad og senere World Tour-rytter Casper Pedersen.  

I UCI-løbet Scandinavian Race tager holdet sin 3. sejr, da Nicolai Brøchner stryger først over stregen. Holdet kører et større udenlandsprogram med blandt andet løb som Tour of Norway, Tour de Normandie og Flèche du Sud, men de fleste sejre kommer på hjemmebanen i de danske løb.