hele Danmarks cykelhold

- og Vi er Danmarks bedste cykelhold

Vi er dét danske cykelhold, som danskerne hepper på, når de store cykelløb køres i Danmark og Europa. Riwal Cycling Team angriber, vi er i offensiven og vi bruger hver en muskelfiber i fronten af løbet på at jagte sejren – hver eneste gang.

Siden 2009 har vi været angrebet på de danske og europæiske landeveje, og vi vil fortsat kæmpe for at placere et dansk cykelhold først i feltet og øverst på resultatlisten i de store cykelløb.

I 2022 består Riwal Cycling Team af 7 danskere, 2 hollændere, 2 svenskere og 1 luxembourger.

Skal du være en del af Riwal Cycling Team på landevejen? Så kan du købe dit eget sæt cykeltøj her.

Vores historie

Team Concordia Forsikring-Himmerland får for første gang udenlandske ryttere på holdet og består derved af fire svenskere og 10 danskere – af nye ryttere på holdet er blandt andet en ung Magnus Cort, der leverer en flot sæson. Svenske Lars Andersson får en flot UCI-etapesejr i Tour d’Algérie. I PostNord Danmark Rundt viser holdet sig flot frem, og dominerer på bakkerne, da det er de to holdkammerater Nikola Aistrup og Morten Høberg, der kæmper om bakketrøjen. Nikola Aistrup ender med at kunne trække bakketrøjen over hovedet på Frederiksberg, hvilket bliver holdets første tur på det eftertragtede podie i Danmarks største cykelløb.