Passion Udvikling Fællesskab

Stokbro eneste genganger i weekendens UCI løb

Andreas Stokbro er den eneste Riwal CeramicSpeed rytter, der skal i ilden ved begge weekendens jyske UCI 1.1 løb, GP Himmerland Rundt lørdag og Rent Liv Løbet i Skive søndag.

Sportsdirektør Michael Blaudzun har udtaget seks mand til hvert af de de to løb – og altså 11 ryttere i alt – og det er muligt at se streaming fra begge løb på feltet.dk, ligesom GP Himmerland sendes direkte på TV 2 Nord Salto og streames på TV 2 Nord med Martin Mortensen som yderst kompetent ekspert kommentator.

GP Himmerland Rundt: Jonas Aaen, Chris Anker Sørensen, Troels Vinther, Andreas Stokbro og vinderen af løbet i 2016, Jonas Gregaard.

Dagen efter stiller Patrick Clausen, Sebastian Lander, Martin Mortensen, Tobias Mørch Kongstad, Andreas Kron og Andreas Stokbro op i Skive,

”Vi går naturligvis efter at følge op på den flotte indsats ved GP Herning, og især i Aars har vi meget at forsvare i og med, at vi har vundet GP Himmerland Rundt de seneste to år,” siger Blaudzun, der selv sammen med Ricky Enø vil lede slagets gang fra sportsdirektørbilen begge dage.

I begge løb stiller 174 ryttere til start – fordelt på 29 hold à seks mand og Blaudzun vurderer, at der vil være hård konkurrence på flere fronter.

”De tre andre danske kontinentalhold er alle godt kørende i år, der kommer en række stærke norske hold – og så vil det være klogt at holde godt øje med hollandske Metec, der blandt andet stiller til start med Johim Ariesen, der i 2016 både vandt GP Viborg og Rent Liv Løbet.”

I 2016 var det som nævnt den dengang 19 årige Jonas Gregaard, der vandt et yderst særpræget GP Himmerland Rundt kørt i ekstremt dårligt vejr.

Blot 26 af de 189 startende ryttere kom i mål, og på den sidste af de små omgange i Aars efterlod Gregaard den rutinerede hollænder Dion Beukeboom i regnen og kørte solo over målstregen.

I sidste sæson var det en noget mere snæver afgørelse i Aars, idet der måtte tages målfoto i brug, før det stod klar, at Nicolai Brøchner havde passeret stregen marginalt foran norske Audun Brekke Fløtten.

 

Få nyhederne først

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL CERAMICSPEED CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

Kom tættere på holdet

#RIWALCERAMICSPEEDCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram