PASSION UDVIKLING FÆLLESSKAB

Søren Siggaard skifter til Riwal Platform

I årets udgave af Jutlander Grand Prix var det de berømte små marginaler, der afgjorde, at Søren Malling Siggaard fra BHS Almeborg Bornholm besejrede Riwal Platforms Jonas Aaen i den afgørende spurt.

”Blandt andet i det løb viste Siggaard forbløffende coolness og taktisk forståelse og jeg er virkeligt glad for, at vi har kunnet indlemme ham i den gruppe af unge talenter, vi vil have på det kommende Riwal CeramicSpeed,” siger sportsdirektør Michael Blaudzun om sin nye rytter.

”Han har et stort potentiale, som jeg er sikker på, han vil videreudvikle ved at køre flere internationale løb, hvor hans råstyrke også vil blive skærpet. Så jeg ser frem til at arbejde med Søren.”

Selv ser den 20 årige rytter skiftet som et skridt opad – selv om han også i sidste sæson kørte på kontinentalniveau.

”Jeg ser virkeligt frem til at indgå i et super stærkt team. Det vil forhåbentlig løfte mit generelle niveau og jeg glæder mig til at lære en masse af de rutinerede kræfter, der er på holdet,” siger Søren Siggaard, som selv ser sin force, når der er tale om løb med en naturlig udskilning undervejs – for eksempel i lettere kuperet terræn.

De nærmeste år vil midtjyske Siggaard kaste al sin koncentration og energi efter at få opfyldt sine drømme om at komme nærmere på en decideret professionel karriere.

”Jeg var faktisk startet på jurastudiet – men det løber jo ingen steder. Nu vil jeg gå efter at se hvor langt, jeg kan komme som cykelrytter.”

I forvejen har Søren Siggaard blandt andet sparret en del med Riwal Platforms Troels Vinther ligesom han kender en del til de jævnaldrende holdkammerater, han får i næste sæson.

”Jeg er samme årgang som Andreas Stokbro, så fra min tid som ungdomsrytter i Herning Cykle Klub har jeg et fint kendskab til både ham og de andre unge ryttere hos det nuværende Riwal Platform,” siger Søren Siggaard.

 

 

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL PLATFORM CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

KOM TÆTTERE PÅ HOLDET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

KOM TÆT PÅ LØBET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

FÅ NYHEDERNE FØRST