PASSION UDVIKLING FÆLLESSKAB

Ny Vinther-aftale gør Riwal CeramicSpeed komplet

De seneste to sæsoner har rutinerede Troels Vinther haft en særdeles central rolle hos Riwal Platform og med underskrift på en ny kontrakt tilkendegiver den 30-årige all round rytter, at han fortsat brænder for at være en vigtig brik i holdets fortsatte udvikling.

Samtidig kan sportsdirektør Michael Blaudzun sætte punktum for sammensætningen af Riwal CeramicSpeed mandskabet for 2018. Samtlige 15 ryttere er nu på plads.

”For mig er der flere faktorer, der spiller ind,” siger Troels Vinther om kontraktfornyelsen.

”Jeg synes, holdet er inde i en spændende udvikling, som det er sjovt at være med til. Og når man samtidig personligt får et stort ansvar i en kaptajnrolle, er det en ekstra motivation.”

”Desuden ser jeg yderst positivt på, at vi hele tiden tager små skridt i den rigtige retning og følger med udviklingen. Holdet til næste år ser på papiret ud til at blive endnu bredere end tidligere med et fint mix mellem unge talenter og mere rutinerede kræfter – og det bliver også spændende.”

”Endelig skal det med, at jeg sætter virkeligt meget pris på samarbejdet med Michael Blaudzun. Han har en rigtigt god måde at omgås rytterne på generelt.”

Vinther havde igen i 2017 en fin sæson, hvor især den samlede andenplads i det franske etapeløb Tour de Loir et Cher, andenpladsen ved Rent Liv Løbet i Skive og tredjepladsen i norske Ringerike GP samt en 10.plads ved DM viste hans høje niveau.

”Generelt havde vi en super sæson og det vil jeg virkelig gerne være med til at føre videre,” siger Vinther, der som nævnt er sidste brik i Riwal CeramicSpeed puslespillet.

Riwal CeramicSpeed 2018:

Fortsætter (10):

Andreas Kron
Andreas Stokbro
Chris Anker Sørensen
Jesper Mørkøv
Jonas Aaen
Jonas Gregaard
Patrick Clausen
Stefan Djurhuus
Tobias Mørch Kongstad
Troels Vinther      

Nye (5):

Martin Mortensen
Mathias Norsgaard
Peter Haslund
Sebastian Lander
Søren Siggaard

Stoppet (5):

Jesper Vinkel
Kasper Würtz Schmidt
Mathias Dam Westergaard
Nicolai Brøchner
Rasmus Mygind

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL PLATFORM CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

KOM TÆTTERE PÅ HOLDET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

KOM TÆT PÅ LØBET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

FÅ NYHEDERNE FØRST