PASSION UDVIKLING FÆLLESSKAB

Jonas Aaen optimistisk før Loir et Cher

”Det er et løb, vi har gode erfaringer med, og vi stiller med et stærkt hold. Så jeg tror helt sikkert, vi vil gøre os gældende, når det går løs i morgen.”

Riwal Platforms rutinerede Jonas Aaen stiller onsdag sammen med Patrick Clausen, Nicolai Brøchner, Chris Anker Sørensen, Jesper Mørkøv og Troels Vinther til start ved den 58. udgave af det franske etapeløb Tour de Loir et Cher. Et løb, hvor Aaen i 2016 sluttede på en samlet andenplads – kun slået af schweizeren Patrick Schelling fra hollandske Team Voralberg.

”På sidste etape, der køres på en 8,1 kilometers rundstrækning inde i Blois, jagtede vi bonussekunder, men vi nåede det ikke og jeg sluttede fem sekunder efter Schelling,” husker Jonas Aaen, ”Vi leverede en stærk holdindsats, hvor Patrick var med helt fremme på 2. etape og Troels på et tidspunkt lå i top ti. Så det kan jeg sagtens forestille mig, vi kan gøre igen.”

Onsdag gælder det 1. etapes 154,5 kilometer fra departementet Loir et Chers hovedby, Blois til Mont-Pres-Chambord – en lille fredelig by med 3600 indbyggere omgivet af Loire dalens berømte slotte på alle sider.

”Som i alle etapeløb gælder det om at holde sig til fra start, og jeg fornemmer tydeligt, at vi er klar til opgaven,” siger Riwal Platform rytteren, som sammen med resten af holdet er klar til at gå efter både etapesejre og toppen af klassementet.

”Vi har mange kort at spille ud – det er klart vores fordel.”

Fra sportsdirektørbilen bliver det Ricky Enø, der skal styre Riwal Platform mandskabet gennem de fem etaper på i alt 789,5 kilometer.   

Læs om løbet her: http://bit.ly/2p1SHwj

Følg med på Loir et Chers hjemmeside: http://bit.ly/2ow0x0L

 

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL PLATFORM CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

UCI 1.2
28/04 GP Himmerland Rundt
UCI 1.2
29/04 GP Viborg
UCI 1.2
30/04 Rent Liv Løbet Skive
UCI 1.2
01/05 Rund um den Finanzplatz Eschb...
UCI 1.2
06/05 GP Sundvollen
UCI 1.2
07/05 Ringerike GP

KOM TÆTTERE PÅ HOLDET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

KOM TÆT PÅ LØBET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

FÅ NYHEDERNE FØRST