Passion Udvikling Fællesskab

JONAS AAEN BLEV 2’ER PÅ ANDEN ETAPE I TOUR OF MALOPOLSKA

En yderst kuperet etape mødte rytterne i det polske på anden etape i Tour of Malopolska. 1000 højdemeter klemt ind på en 105 km rute skulle tilbagelægges, hvor Jonas Aaen kørte til mål i et tremandsudbrud.

Efter 25 km kørte Aaen væk sammen med ukraineren Vitaliy Buts, som vandt etapen, og polske Adrian Honkisz. De tre mand holdt feltet stangen, da det store polske hjemmebanehold CCC Sprandi Polkowice pludselig kom på bagkant og måtte køre feltet til atomer i forsøget på at hente Aaen og co.

Riwal-rytteren sluttede i samme tid som sine to udbryderkolleger 49 sekunder foran de 14 mand der var tilbage i feltet.

”En klasse dag! Stor respekt til Aaen. Det arbejde han lavede i dag ude i det udbrud, på den her kuperede etape, det vidner om en mand i form”, fortalte Michael Blaudzun kort efter etapen.

Med i det 14-mand store felt sad manden i ungdomstrøjen Jonas Gregaard, som spurtede sig til en syvendeplads på etapen. Dermed forsvarer Gregaard ungdomstrøjen forud for den store finale på morgendagens etape op ad det 10 km lange bjerg til Stary Sacz.

”Gregaard sad med i anden gruppe og er klar til den hårde afslutning i morgen. Så ham har vi stadig med i klassementet absolut, og går selvfølgelig efter at vinde cykelløbet med Gregaard i morgen”, afslutter Blaudzun.

Med sin store præstation ligger Jonas Aaen nu nr. 3 i klassementet, 11 sekunder efter løbets fører Adrian Honkisz, imens Jonas Gregaard ligger på en samlet tiendeplads, 58 sekunder efter, forud for løbets sidste etape i morgen.

Få nyhederne først

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL CERAMICSPEED CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

UCI 1.2
31/08 Hafjell GP ITT
UCI 1.2
01/09 Lillehammer GP
UCI 1.2
02/09 Gylne Gutuer
DCU løb
08/09 DCU Cup, 4. afd, Helsingør
UCI 1.1
23/09 Gooikse Pijl
UCI 1.1
14/10 Chrono des natons

Kom tættere på holdet

#RIWALCERAMICSPEEDCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram