Passion Udvikling Fællesskab

Fin uge og weekend for Riwal CeramicSpeed

”Ingen tvivl om, at vi er kommet godt fra start i 2018 sæsonen. Vi har efter omstændighederne fået fint udbytte af Normandiet Rundt

, vi fik tre podiepladser i weekendens to løb i grænselandet og endelige viste vores tre U23 landsholdsryttere flaget på fornemste vis i et af de stærkest besatte løb i hele sæsonen.”

Sportsdirektør Michael Blaudzun er fint tilfreds med sine rytteres indsats på de forårsfugtige landeveje og især tre ryttere får et ekstra skulderklap.

”At Andreas Kron kun er millimeter fra at komme på podiet i U23 afdelingen af den belgiske forårsklassiker Gent-Wevelgem er ren verdensklasse. Hans fjerdeplads er al respekt værd og alene det, at han var med i det afgørende udbrud og stak selv få kilometer før stregen, vidner om en indstilling, der kan føre ham endog rigtigt langt på den lange bane.”

En anden af de unge ryttere får også stor anerkendelse.

”18 årige Peter Haslund bestod sin debutweekend som senior med stil.” siger Blaudzun videre, ”At blive nummer to i det tyske løb Rund um Ascheffel og dagen efter komme på podiet igen som treer i Meldgårdsløbet i Rødekro kan kun aftvinge stor respekt. Her skal Chris Anker også have stor anerkendelse. Ikke alene for selv at køre en podieplads hjem lørdag men for at vise vejen og være hjernen bag en komplet uselvisk strategi, der havde til formål at køre de unge ryttere frem.”

Og endelig er Blaudzun begejstret for en af sine garvede kræfter.

”Normandiet Rundt er ikke noget let løb og her fik Jonas Aaen vist, at han er i fremragende form og at han formår at køre taktisk klogt. Vi var ramt af en del uheld og endnu mere sygdom, så Aaens femteplads – blot fem sekunder efter vinderen – var et super resultat af en uges koncentreret indsats.”

 

Få nyhederne først

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL CERAMICSPEED CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

Kom tættere på holdet

#RIWALCERAMICSPEEDCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram