PASSION UDVIKLING FÆLLESSKAB

Chris Anker: Ambitionerne er fuldt intakt

Tirsdag aften bragte TV 2’s hjemmeside et interview med Chris Anker Sørensen, hvor Riwal CeramicSpeed kaptajnen fortalte om det, at skulle tage hul på sin sidste sæson som cykelrytter på professionelt niveau. Og onsdag spredte historien sig til såvel TV som både landsdækkende aviser og cykelsites.

”For mig er det jo selvsagt ingen nyhed og jeg synes heller ikke, der er noget opsigtsvækkende i historien som sådan. Lige siden jeg i efteråret 2016 forhandlede med det nuværende Riwal CeramicSpeed om en to-årig kontrakt, har der været spillet med åbne kort: Jeg ville køre sæsonerne 2017 og 2018 her i Danmark for derefter at indstille karrieren. Så nyhedsværdien er i mine øjne ret begrænset.”

At historien blev interessant lige præcis nu, hvor Chris Anker er i Spanien på træningslejr med sin holdkammerater fra Riwal CeramicSpeed, skyldtes, at han sluttede sin egen nyeste klumme på netop TV 2’s hjemmeside af med at filosofere over den specielle følelse det er at vide, at man nu for uigenkaldeligt sidste gang er i færd med at gennemgå de mange ritualer forud for en cykelsæson.

”Det er da en underlig følelse, når man mærker efter,” siger Chris Anker Sørensen, ”Til næste år bliver der ingen træningslejr og nu skal jeg i gang med at køre en lang række løb for allersidste gang. Det var det, jeg i grunden ville sige.”

”Og der skal ikke herske den mindste tvivl om, at måske netop udsigten til, at det er slut efter den sæson, der kommer, vil være en ekstra motivation for mig. I alle de år, jeg har kørt som professionel cykelrytter har jeg givet alt, hvad jeg har haft i mig - og det bliver der ikke lavet om på i den sæson, der står for døren. Ambitionerne er fuldt intakt og jeg vil gøre alt for at opnå de bedst mulige resultater – både for mig selv og for resten af Riwal CeramicSpeed holdet.”

”Så må min nekrolog vente med at blive skrevet til engang i efteråret.”   

FÅ NYHEDERNE FØRST

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL CERAMICSPEED CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

DM
28/06 DM Elite Enkeltstart
DM
01/07 DM Elite samlet start

KOM TÆTTERE PÅ HOLDET

#RIWALCERAMICSPEEDCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

KOM TÆT PÅ LØBET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram