Passion Udvikling Fællesskab

Blaudzun optimistisk forud for Loir et Cher

Med andenpladser i løbet til henholdsvis Troels Vinther (2017) og Jonas Aaen (2016) er der ikke noget at sige til, at sportsdirektør Michael Blaudzun onsdag tager hul på årets udgave af det franske etapeløb Tour de Loir et Cher med en vis optimisme.

”Kombineret med en absolut godkendt sæsonstart, hvor Riwal CeramicSpeed indtil videre har haft ryttere på podiet 12 gange, har jeg en stærk tro på, at vi vil gøre det godt i det traditionsrige løb.”

Foruden de to førnævnte udgør Patrick Clausen, Chris Anker Sørensen, Sebastian Lander og Martin Mortensen det rutinerede mandskab, der stiller til start i Blois onsdag.

”Udover Troels gjorde Patrick det også flot i 2017, hvor han var på podiet to gange undervejs – så med den glimrende form, han er i, skal det blive spændende at se, hvad han kan byde ind med,” siger Blaudzun dagen før det 842 kilometer lange løb går i gang.

 Der er deltagelse af 24 hold: 10 franske (blandt andet AG2R La Mondiale), tre danske, to norske samt et hold fra hver af følgende nationer: Belgien (Lotto Soudal), Østrig, Australien, Luxembourg, Holland, Storbritannien, Japan samt det svenske og estiske landshold.

Etaper:

Onsdag den 11. april: Blois – Fougeres-sur-Bievre. 183,5 km

Torsdag den 12. april: Vernou-en-Sologne – La Ferté-Imbault. 200 km

Fredag den 13. april: Droué – Vendome. 178 km

Lørdag den 14. april: Bourré – Bourré. 183 km

Søndag den 15. april: Blois – Blois. 97 km.   

 

Få nyhederne først

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL CERAMICSPEED CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

Kom tættere på holdet

#RIWALCERAMICSPEEDCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram