Surf & Ski Odense i bredt samarbejde med Riwal Platform

”Da vi for to år siden tog cykler ind i vores sortiment - som den eneste af Danmarks ti selvstændige Surf&Ski butikker – var strategien at gå langsomt frem mod det mål, det var at skabe et bæredygtigt supplement til vandsport i sommerhalvåret.”

Jan Hvedstrup har sammen med makkeren Daniel Voetmann drevet Surf&Ski Odense siden 2003 og udfordringen for de to på alle niveauer aktive fynboer har været at styrke forretningens aktiviteter uden for skisæsonen.

”Vores generelle udgangspunkt er, at det så langt fra er nok at konkurrere på prisen. Vi vil have et ståsted, hvor optimal service og vejledning er et afgørende parameter i vores profil. Derfor styrkede vi cykeldelen ved for halvandet år siden at ansætte dybt professionelle cykelmekaniker Jan ”DH” Jensen. Og siden er det gået markant i den rigtige retning med vores cykel-satsning.”

Netop 39 årige Jan ”DH” Jensen er en meget central figur i det samarbejde, Surf&Ski Odense – der nu har tilføjet et ”+ Bike” til navnet – netop har indgået med Riwal Platform Cycling Team.

”En del af vores aftale går ud på, at Jan ”DH” assisterer Riwal Platforms chefmekaniker, Henrik Jensen, med klargøring af rytterne cykler mellem løbene, ligesom han også tager med til løb tre-fire gange hen over sæsonen,” fortæller Jan Hvedstrup.

”Desuden bliver Riwal Platforms samarbejdspartnere sendt op til os, hvis der skal skrues på deres cykler.”

Hos Surf&Ski Odense + Bike har man desuden den fordel, at mange af Riwal Platforms eksisterende samarbejdspartnere allerede er kunder i butikken i forbindelse med deres personlige skiferier – og skridtet derfra til et samarbejde omkring en fælles skitur er selvsagt ikke ret stort.

”Vi går sammen om at arrangere en tur til Sölden i uge 47, hvor vi vil lade Riwal Platforms netværk prøve nogle af de nye produkter, før sæsonen for alvor går i gang. Og alt i alt indbyder vores 700 m2 store lokaler i det centrale Odense desuden til mange forskellige arrangementer, hvis man for eksempel vi samles om præsentation af vin, mad, kaffe, biller – eller hvad ved jeg. Så vores samarbejde med Riwal Platform kommer til at få mange ansigter. Og det glæder vi os helt enormt til,” siger Jan Hvedstrup.

Men Surf&Ski Odense + Bike har meget mere at byde på end sine kerneprodukter. Eksempelvis er vandski, rulleskøjter, kajak, neopren, windsurf,  kitesurf og meget andet spændende en del af sortimentet., hvilket man kan nærstudere på hjemmesiden: http://www.surf-ski.dk/ og på Facebook: https://www.facebook.com/surfskiodense/

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL PLATFORM CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

UCI 2.2
29/07 Kreiz Breizh Elites
UCI 1.2
05/08 Kalmar GP
Post Cup
13/08 PostNord Cup 3. afdeling

KOM TÆTTERE PÅ HOLDET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

KOM TÆT PÅ LØBET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

FÅ NYHEDERNE FØRST