PASSION UDVIKLING FÆLLESSKAB

RIDE LIKE A PRO - en forrygende succes

Ubeskriveligt smukke Korsika dannede I hele uge 39 rammen om en PACE cykeloplevelse, ingen af de implicerede formentlig vil glemme lige med det samme.

34 Riwal Platform samarbejdspartnere fik assistance af både soigneur, mekaniker, guides og tre rutinerede ryttere i skikkelse af Jonas Aaen, Troels Vinther og Kasper Linde, da de på seks etaper tilbagelagde 800 kilometer og forcerede hele 14.900 højdemeter på den franske Middelhavsø.

Og ”Ride Like a Pro” version 2017 blev en ubetinget succes.

”Det var ganske enkelt en fantastisk tur. Veltilrettelagt - og selv om en hel uge umiddelbart kan synes som lang tid at være i sadlen, var det ikke et minut for meget,” siger Søren Almind fra Renault Trucks, som havde seks kunder med på turen, ”Nogle af vores kunder har tidligere deltaget på PACE ture – og de beskriver oplevesen på Korsika som den største, de har haft”

Også Torben Harder, direktør hos Entreprenørgården Munkebo, omtaler Ride Like a Pro 2017 i positive vendinger.

”Turen gav stort udbytte på flere niveauer. Dels er Korsika helt fantastisk som cykeldestination og hele arrangementet var virkelig godt organiseret. Oven i det oplevede jeg også, at hele netværksdelen var ideel.”

De tre Riwal Platform rytteres deltagelse i turen var et ekstra plus for Lars Broe fra Trepol.

”Jeg havde en virkelig fin oplevelse med at være sammen med rytterne. Dels er de nogle gennemført fine fyre og så kender de alle de små tekniske detaljer, vi andre bare kan suge til os. Virkelig et ekstra plus oven i den top-dollar kvalitet, der altid er kendetegnende for Riwal Platforms ture.”

Som vært for arrangementet var Riwal Platform direktør Steffen Kromann  i lighed med sine gæster yderst tilfreds med den vellykkede tur.

”Men det gør altså også opgaven betydeligt lettere, når man som i vores tilfælde råder over en gruppe af åbne og positive samarbejdspartnere, der alle som en er indstillet på at bidrage til at skabe en enestående stemning. Desuden talte det jo også på plussiden, at smukke Korsika tog sig ud fra sin bedste side i fantastisk vejr hele ugen.”

 

LÆS ALT OM RYTTERNE

15 stærke cykelryttere udgør tilsammen RIWAL PLATFORM CYCLING TEAM. Her får du fakta om dem alle sammen - samtidig med at de med deres egne ord fortæller, hvorfor de har valgt verdens hårdeste idrætsgren som netop deres passion....

Læs merekeyboard_arrow_right

Løbskalender

KOM TÆTTERE PÅ HOLDET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

KOM TÆT PÅ LØBET

#RIWALPLATFORMCYCLINGTEAM

Følg os på Instagram

FÅ NYHEDERNE FØRST